Drevet af at få
andre til at lykkes
Jeg hedder Marian Engdal, er 60 år og bor og lever i Herskind tæt ved Aarhus, hvor jeg også har mit professionelle virke som leder i et højtspecialiseret specialtilbud i Region Midtjylland.
I hele mit voksne liv har jeg været drevet af at få andre til at lykkes i deres liv både personligt og professionelt. Jeg har i mange år arbejdet inden for social- og sundhedsområdet som SOSU-assistent og leder både i offentlige organisationer og delvis i private virksomheder. Jeg har været optaget af, hvordan jeg kan styrke mennesker til at være i det, der er. Derfor har jeg bl.a. uddannet mig til psykoterapeut på ID Academy og er ligeledes certificeret som systemisk coach. Som leder har jeg været optaget af at styrke mine egne ledelseskompetencer og udvikle mit ledelsesrum, hvorfor jeg har taget diplom i ledelse og deltaget i amtets lederuddannelse samt lederuddannelse for ledere i regionen.
Vi kan kun forandre det, vi kan få øje på
Erkendelser opstår, når du giver dig selv tid til refleksion og eftertanke. Gennem sparring, terapi og supervision får du mulighed for at se på dig selv og din aktuelle situation med en større kvalitet, som giver dig nye muligheder at handle på. Vi kan kun forandre det, vi kan få øje på og bliver bevidst om. Jeg er optaget af at styrke din evne til at se dig selv og din situation, uanset om du kommer som privatperson, leder eller gruppe. Du får øje på, hvordan du kan ændre tingene – og tager stilling til, hvad du vil ændre. Det beriger dig med energi, mening og forståelse for dig selv og din omverden.
Min udvikling
Jeg modtager løbende supervision både som psykoterapeut og som ledelsescoach for at fastholde mit fokus på at være skarp med kvalitet, indlevelse og intuition i samarbejdet med dig. Der er intet quick-fix, når vi arbejder. Det handler om at kunne være med det, der er – og derfra at skabe det liv, du ønsker dig, som giver dig trivsel, glæde og succes.
Slip det fortrolige fri
Jeg har en oprigtig interesse i andre mennesker, er nysgerrig og har et stort professionelt nærvær. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg og oplever tillid i processen. Der opstår noget, der kan opleves som magisk, når vi tør tale om det, der berører os, og tør slippe det fri i et fortroligt samtalerum. Jeg har naturligvis tavshedspligt og opbevarer alle oplysninger fortroligt.
Om mig
Privat er jeg gift med Karsten, vi har tre børn og svigerbørn og otte børnebørn. Siden jeg var barn og ung, har jeg været interesseret i heste og har i dag heste på vores lille landsted, som jeg lader op sammen med. Hesten er en aktiv medspiller, og jeg kan bruger dem også, når jeg arbejder med terapi. Vi bor på landet ude i naturen. Jeg elsker opera og er et menneske med livskraft og mod til at være med det, der er.
Udvalgte uddannelser og kurser
2022
ID Psykoterapeut MPF
2016 – 2021
Psykoterapeutuddannelse
2018
Visitatoruddannelse
2008 – 2013
Diplomuddannelse i Ledelse, VIA University College Aarhus og Randers, COK, Rambøll
2011
Sundhedsambassadøruddannelse
2006
Leder kursus vedr. sygefravær
2005 – 2007
Certificeret Systemisk Coach uddannelse, Attractor
2006
Mellemlederuddannelse, Attractor
2005
Arbejdsmiljøuddannelse, MED Grunduddannelse
2002 – 2004
Tværsektoriel efteruddannelse i psykiatrien
2001 – 2002
Virksomhedsøkonomi, Ledelse og Samarbejde, Merkonom kurser
1998 – 1999
NLP konflikthåndtering
Erhvervserfaring
2022
Selvstændig psykoterapeut og supervisor, Engdal Udvikling. Under uddannelse til psykoterapeut har man øve klienter de to sidste år.
2021–
Afdelingsleder, specialområde Autisme SAU Region Midtjylland
2019 – 2021
Afdelingsleder, specialområde hjerneskade SOH Region Midtjylland
2017 – 2019
Borgerkonsulent, Aarhus Kommune
2013 – 2017
Leder af hjemmeplejen aftenvagtsteam, Aarhus Kommune
2013 –
Censor, SOSU-skolerne Østjylland
2011 – 2013
Gruppeleder, Plejecenter i Favrskov Kommune
2008 – 2019
Domsmand
2007 – 2011
Teamleder, Lokalcenter Havkær hjemmeplejen, Aarhus Kommune
2005 – 2007
Afdelingsleder Tangkærcentret, bo miljø HC Aarhus Amt (specialiseret tilbud for mennesker med Huntingtons sygdom)
1997 – 2005
SOSU-assistent, Psykiatrisk Hospital, Aarhus
1996 – 1997
Gruppeleder, Plejehjem, Aarhus Kommune