Spring til indhold

Øget kendskab til dig selv som leder,
styrker dine handlemuligheder og din personlige trivsel


Ledersparring handler om, at vi sammen er nysgerrige på organisationen og dit ledelsesrum. Du kan stå i en situation, hvor du føler dig personligt presset i din rolle som leder. Vi kan ud fra et strategisk perspektiv se på, hvad der er brug for i organisationen, og hvordan du kan navigere i de nye perspektiver. Det vil skabe et fundament for nye muligheder for dig, dit team og for organisationen.

Træk vejret og skab plads til fordybelse

Det er betydningsfuldt at kunne tage sig af sig selv som leder, fordi du er med til at skabe rammerne for og rummet til, at dine medarbejdere trives og folder deres kompetencer og potentiale ud. Når du taler med mig som coach og sparringspartner, får du mulighed for at trække vejret og skabe plads til fordybelse.

Psykologisk tryghed gennem ledelse

Det er min erfaring som leder, at de fleste medarbejdere har brug for at blive set og hørt. Når vi som ledere tør at tale ud fra det, der opstår i mødet med et andet menneske, etablerer vi en stærkere relation med større tillid. Det er fundamentet for psykologisk tryghed.

Dit arbejdsmiljø som leder

Jeg har coachet og sparret med mange ledere, der har haft brug for at kigge på deres arbejdsmiljø. Det har en afgørende betydning for, hvordan medarbejdernes arbejdsmiljø er – og det påvirker de mennesker og borgere, som vi arbejder med.

Du får viden om dine ledelseskompetencer og personlige mestringsstrategier. Erkendelser opstår, når vi har tid til refleksion og eftertanke. Gennem erkendelser bliver du klogere på dig selv som leder, på din ledelse og dit ledelsesrum.

Jeg er optaget af, hvordan du har det – og hvordan du tager dig af dig selv. Du vil få en oplevelse af at blive groundet i dig selv, få ro på dit nervesystem, kunne trække vejret dybt med fornyet energi og overblik. Jeg arbejder ud fra begrebet resiliens, som indebærer refleksion og tid til eftertanke. Når det blæser, bliver du stående rodfæstet og kan være med det, der er.

Omfang

En session varer ca. 1½ time.

Sted

Ledersparring kan foregå i din organisation, hos mig eller som en gåtur i naturen.

Pris

Kr. 1.500,00 pr. session.